Stående Masterute i Holland

Stående Masterute i Holland

7. august 2020 Slået fra Af Søren

Du behøver ikke kalde hver gang. Brovagten cykler fra bro til bro, og han gør det så hurtigt han kan”. Vi var på vej gennem Groningens kanaler, hvor der er 7 broer, der skal åbnes bare i den centrale del af byen. Vi havde ikke rigtig kunne læse os til, hvorvidt man skal kalde hver gang eller blot sejle hen mod broen. Vi valgte at være på den sikre side og kalde. Og det er sådan set også en god måde, men det viser sig, at gennem byer med flere broer, er det ofte samme brovagt, der cykler mellem broerne og åbner dem. Da vi havde kaldt 3. bro blev det for meget for den central vi kaldte til, og svaret ovenfor blev givet venligt men bestemt. Det var bestemt ikke meningen at stresse den ældre mand på cyklen, til trods for han havde en el-cykel, men nu var vi da blevet klogere på, hvordan det foregår, når broerne ligger tæt gennem byer.

Bagsiden af det atlas vi købte over Stående masterute. Klik på billedet for at se det i stor og dermed kanalerne i Stående masterute.

Det er smukt i Holland, og mens vestenvinden raser ude i Nordsøen er det en god måde at komme stille og roligt sydvest på gennem Stående Masterute. Fra Nord er der 2 steder at sejle ind. Delfzijl på grænsen til Tyskland, eller lidt senere ved Lauwersmeer, hvor man også kommer forbi hvis man sejler ind i kanalerne allerede ved Delfzijl. Vi ville først have været inde ved Lauwersmeer, men en motor der drillede med dieseltilførsel gjorde, at vi skyndte os ind til fastlandet fra de Frisiske øer, for bedre at kunne udbedre det. Jeanette i vores sejlernetværk er Hollænder, og hun sørgede for, at vi kunne kontakte en mekaniker næste morgen, der så allerede vidste hvad det handlede om. Det var en stor hjælp.

Hollands traditionel sejlbåd
Disse flotte traditionelle hollandske både sejler der mange af på søerne. De har kun lille dybdegang (ingen køl), og derfor også sværd på siden der kan sænkes og hjælpe til at båden ikke driver sidelæns.

Højdepunkterne fra kanalsejladsen har været flere: Groningen, hvor man virkelig kommer ind i den gamle del af byen. Ved Lauwersmeer var vi på grund et par gange, og valgte lige at gå i havnen Oostmahorn for at undersøge lidt yderligere i forhold til dybder. I havnen stod et hyggeligt Hollandsk ægtepar og tog imod vores fortøjninger. “Tak for hjælpen, er I lokale?” var det første June sagde til dem. Vi fortalte vi havde været på grund et par steder, hvor søkortet ellers rapporterede dybde nok, og at vi godt kunne bruge lidt lokalkendskab, idet det næste stykke vi skulle sejle ville være lavere. Det førte til vi blev inviteret en tur på deres båd, der er en af de mange meget smukke traditionelle hollandske både som vist på billedet. Her kiggede vi søkort, og de forklarede, at det med at skære hjørner af på steder, der ellers rapporteres dybe nok, skal man holde sig fra i disse farvande, men ellers skulle der ikke være problemer med dybden. Det viste sig næsten at passe…

Stykket fra Lauwersmeer over Dokkum til Leeuwarden er meget smukt. Her er kanalerne mindre, mere snoede, og man kommer pludselig ind i små landsbyer med skønne hollandske huse helt ned til kanalen. På dette stykke rørte vi bunden nogle gange, men det tog ikke meget af oplevelsen af de skønne omgivelser.

Turen gennem Amsterdam om natten i konvoj er en helt speciel oplevelse, der var meget hyggelig. Det var igen lidt svært at finde ud af hvor den startede, men vi fandt ud af det til sidst (se erfaringer nedenfor). 

Også helt små oplevelser som at betale bropenge i en træsko, der blev hejst ud til os fra en bro, hører med til noget af det vi tager med fra kanalerne.

Man kan sejle helt ned til Antwerpen via stående masterute. Vi nåede til Rotterdam, inden vi syntes at nu havde vi ventet på nok broer der skulle åbne, og valgte at sejle ud i Nordsøen derfra. Det var med lidt spænding, da Rotterdam er en af Europas travleste havne. Man skal have styr på hvilke VHF kanaler der skal lyttes på i bestemte områder, men heldigvis havde vi vores ven Jørn længere fremme end os, så han havde lært det på den hårde måde, hvilket vi så nød godt af. Det gik rigtig godt med at komme ud af Rotterdam i medstrøm, og derfra er vi sejlet til Boulogne sur Mer i Frankrig, og videre til Cherbourg og Roscoff, så vi nu næsten er gennem den engelske kanal.

Erfaringer

  • Kræver flodskipperbevis (ingen tjekkede, så vi er ikke helt sikre på dette krav.)
  • Man skal have CEVNI bog om kanalregler liggende i båden (ingen tjekkede)
  • Septiktanke må ikke tømmes. Havne med mere end 50 pladser skal have pumpe til tømning. Vi havde hørt man skulle dokumentere det, men da det er gratis er det svært. Ingen spurgte.
  • Vores dybdegang er 1,9 m. I det ferske vand og lastet til langtur ligger vi 5 cm lavere i vandet. Vi havde hørt det ikke skulle være et problem, men vi rørte bunden flere gange. Specielt stykket fra Lauwersmeer til syd for Leeuwarden er lige til grænsen, men alt sammen afhængig af faktorer som regn mm.
  • Et råd: Skaf litteratur og oversigtskort inden. Vi troede det var nemt at finde dette ved indgang til kanalerne, men det var det ikke (OK, måske var vores fokus at fikse motor). Havnefogeder m.fl. er dog meget hjælpsomme, og det lykkedes at finde et Stående Masterute atlas halvvejs.
  • Nattekonvoj Gennem Amsterdam: Fra Nord mod syd går man gennem broen Westerkeersluisbrug (fra Oude Houthaven) og lægger sig i Westerkanaal. Det kan man gøre allerede om formiddagen (se åbningstider for broen på linket nedenfor). Omkring kl. 23 gives der på VHF kanal 69 besked om tidspunkt for åbning af jernbanebroen, og dermed start på konvojen. Tilsvarende sydfra, hvor man lægger sig ved jernbanebroen i nordlige ende af Nieuwe Meer.
  • Følgende hjemmeside viser alle broer, VHF kanal og åbningstider, det meste også på engelsk: https://vaarweginformatie.nl/frp/main/#/geo/map?layers=BRIDGE
  • Der er 2 typer sideafmærkninger. De grønne og røde vi kender og nogle der har hvide striber også. Sidstnævnte markerer typisk 130 cm vand, så vær meget forsigtig med at sejle ud til disse. 
Solopgange i kanalerne er også smukke